under, efter sygdomsforløb
Der er efterhånden et par søde mennesker, som spørger ind til, hvordan jeg forsøgte at komme mig efter mit behandlingsforløb. Jeg vil rigtig gerne dele dette men har også været lidt frem og tilbage med mig selv angående det, da det er så sårbart og fordi jeg udtaler mig om en alvorlig sygdom der ikke kun berører mig. Jeg vil aldrig kunne sige hvad der vil fungere for andre og respekterer derfor også vores forskellige oplevelser af et sygdomsforløb. Ønsket med dette oplæg er ikke at jeg fortæller hvad du skal gøre men at jeg deler ud af min egen oplevelse og hvad der har fungeret for mig i håb om, at du føler dig mødt i det jeg skriver og på en eller anden måde kan tage noget med dig.
Helt lavpraktisk fik jeg 13 omgange kemo og en operation hvor de fjernede mit syge bryst. Status i dag er at jeg er kræftfri og mangler to operationer for at rekonstruere begge mine bryster, som forebyggelse.
Tiden efter mit kemoforløb var jeg fuldstændig færdig. Jeg havde mistet alt mit hår. Slimhinder, hud og negle var medtaget. Jeg følte mig skrællet helt ind til benet. Min energi var på det allermest minus’ede jeg nogensinde har været i. Jeg var ugidelig. Min krop, tanker, følelser og energi var tung. Mit indre føltes som var jeg skåret i små stumper og jeg følte mig inderligt ulykkelig.
Den bedste måde jeg kan beskrive sygdommen rent fysisk, er at jeg følte mig fængslet i en krop som ikke ville det samme som jeg selv ville. Det var utrolig svært at acceptere at det var den som satte dagsordenen. Jeg kunne ikke længere kontrollere eller kræve noget af den.
Jeg forsøgte i lang tid at holde fast i gamle vaner, men indså længere inde i forløbet, at jeg modarbejdede mig selv og min krop. Et kæmpe kontrol tab for mig.
Før jeg blev syg, havde jeg en utrolig travl og stressfuld hverdag. Mit hoved var altid et skridt foran. Alt var kontrolleret, hvilket sugede alt liv ud af min tilværelse. Jeg havde svært ved at mærke mig selv og have ro omkring mig. Der skulle helst ske noget hele tiden. Set i bakspejlet, flygtede jeg. Flygtede fra følelser som jeg ikke kunne rumme fordi jeg bare gerne ville være glad. Jeg forsøgte at skabe en tryg og stabil tilværelse, men ved at jeg distancerede mig fra mine realistiske følelser blev den i realiteten kunstig og utryg. Jeg var i en tilstand 24/7 hvor jeg kæmpede for at overleve og det blev til sidst en selvdestruktiv tilværelse jeg levede i .
Sygdomsforløbet blev en katalysator for en indre oprydningsproces. Beskeden føler jeg var klar. Jeg måtte stoppe op, mærke efter og revurdere alt. Alt fra relationen til mig selv, til andre og mine måder at tænke og handle på. Jeg opdagede at jeg måtte ind i "systemet", tage alt det ud som ikke var sundt for mig og beholde det som jeg kunne bygge videre på. At blive bevidst om alt det jeg skulle arbejde på var én ting, at handle ud fra det, var en helt anden sag. Jeg havde brug for hjælp. Udover mine nærmeste som støtte, opsøgte jeg en terapeut som hjalp mig med at få det overblik jeg havde brug for, for at tage nogle steps. Det tog lang tid for mig at finde ud af hvad der fungerede for mig. Når jeg ser tilbage, så er der nogle ting jeg gjorde, som jeg synes er lidt fjollet i dag. Men jeg er i den overbevisning at man må forsøge sig frem. Man vil jo ikke kunne finde ud af hvad der fungerer og ikke fungerer hvis ikke man forsøger. Så selvom jeg forsøgte at samle mig via nogle mærkelige ting, så tror jeg på at de steps var nødvendige at tage for, at jeg kunne finde frem til der hvor jeg er i dag.
Helt i starten af mit forløb holdt jeg fast på hverdagens gøremål med næb og klør. Jeg trænede meget før jeg blev syg. Ikke fordi der er noget galt i dét. Problemet var, at måden jeg tilgik min træning ikke stemte overens med det, min krop i virkeligheden havde brug for, ro. Jeg stod over for en krop som sagde fra, og jeg måtte derfor lære at mærke efter for at arbejde med den. Alt i min tilværelse blev derfor kogt ned. Jeg byttede mine intense fitness træninger ud med gåture. Jeg startede mine dage med åndedrætsøvelser, meditation og førte dagbog for at lære at holde mig på et spor, hvor mine handlemønstre stemte overens med hvad jeg havde brug for. Det var svært i starten, for ærligt, så tænkte jeg: Hvad skulle det hjælpe? Og i forhold til det at føre dagbog, så tænkte jeg: “Hvad skulle det hjælpe at skrive en lille bog?" “Og hvad skriver man?” “Skriver man kære dagbog?” "Hvad gør man?”. Det var så fremmed for mig. Vedholdenhed, tid og tålmodighed gjorde at jeg mærkede den effekt det har på mig idag. Jeg går derfor ikke én dag uden en morgenmeditation, for det er det værktøj som gør at jeg hver dag tjekker ind med mig selv, og det som gør at jeg i dag kan finde ud af at handle ud fra mig selv og kroppens signaler.
Meditationen på 10 min hver morgen skabte en dominoeffekt i den positive retning. Det blev et step frem mod en tilværelse hvor jeg ikke længere kæmpede imod min realitet. Det gjorde at jeg blev mere tilstedeværende og accepterede de nedtrykte følelser forløbet havde med sig. Det at jeg face’de mine følelser lukkede ikke kun op for min nuværende situation men også op for alle de følelser jeg i mange år har gemt langt væk. Stille og rolig føler jeg at min tilværelse blev en smule lettere. Jeg var stadig der hvor der var flest hårde dage end lette dage. Men jeg følte alligevel at jeg bevægede mig fremad fordi jeg gav mig selv lov til at have det som jeg havde det. Jeg lod ikke længere som om. Det at jeg var tro mod mig selv gav mig muligheden for at give slip på tanker/ideer/overbevisninger som ikke længere passede ind i den tilværelse jeg forsøgte at skabe.
Efter kemo og operation var kroppen nedbrudt, jeg var stadig utrolig træt og dagene hvor jeg havde tunge følelser og tanker dominerer stadig mest. Jeg besluttede mig derfor for at ville give alle kroppens celler den bedste forudsætning for at komme sig efter det nedslidende forløb. Jeg begyndte at læse om kost og blev inspireret af en bog om anti-inflammatorisk kost. Dette prøvede jeg og jeg fik det også bedre derigennem. Jeg følte jeg gav min krop en kæmpe overhaling. I dag spiser jeg de fleste dage i ugen som det, der beskrives som anti-inflammatorisk kost. Det er dog vigtigt for mig ikke at begrænse mig selv, da det giver mig en følelse af, at det bliver for firkantet. Der er derfor også plads til andet uden for den mad kategori, hvis lysten er der. I forhold til bevægelse har jeg haft en stejl læringskurve i ikke at komplicere ting for mig selv. Jeg har før været overbevist, om at træning først var godt, hvis det var hårdt og intenst. Jeg har derfor skulle lære at simple korte træninger kan være lige så godt. Jeg holder af at udfordre mig selv, men jeg vil sige mit ambitionsniveau rent fysisk er skaleret ned. Det bærende element i min træning idag er at jeg gør det fordi, at det giver mig en god følelse. Og fordi at det giver mig muligheden for at gøre de ting som jeg elsker, såsom at tage på vandreture, stå på ski, gå på jagt med den følelse at jeg kan nyde det selvom det fysisk kan være krævende.
Et par uger efter endt kemoforløb kontaktede jeg en læge for at få hjælp til at få overblik over de vitaminer jeg manglede og kom herefter på en vitaminplan, som lægen skræddersyede efter mine behov. Det hjalp en del. Da jeg i dag får gode vitaminer gennem min daglige kost, nøjes jeg med at tage vitaminer som jeg gjorde det før mit forløb.
Igen, er vi alle forskellige og vi alle har forskellige oplevelser af et forløb. Jeg håber du tager mine ord med kærlighed. Er du igennem noget lignende, så vil jeg blot sige til dig, at jeg føler med dig, sender masser af kærlighed og alt den bedste energi din vej.
Pakkeliste AC-trail
Jeg har længe gerne ville gå vandreturen fra Kangerlussuaq til Sisimiut. Efter at have gået over indlandsisen i maj 2023 sammen med Expedition Pink Ribbon, havde jeg min tvivl om det nu også var klogt at gøre, efter som min krop lige havde været igennem en fysisk krævende tur. En tur på café med skønne Mette blev til en snak om turen. Min krop havde det overraskende godt og følelsen af at være klar på endnu et mini eventyr gjorde at vi tog beslutningen om at gå turen hvis alt det praktiske passede.
Der gik ikke mange dage, før vi stod med flybilletter og med forberedelserne foran os. Var jeg ny i alt dette, ville jeg have haft brug for mere tid til at forberede kroppen, udstyret, flybilletterne, opholdet og forsikringen. Derfor vil jeg råde til at man planlægger måneder eller et helt år frem.
forberedelser op mod turen
Det er meget forskelligt hvordan jeg forbereder mig, da det afhænger af hvilken tur jeg skal på men til denne specifik tur ville jeg sørger for følgende:
Undersøge fakta om ruten via hjemmesiden https://arcticcircletrail.dk/
Køb mig et kort over ruten så jeg kan sætte mig ind i ruten. Derudover stiller jeg mig selv spørgsmålene:
Hvor mange km skal jeg gå i alt?
Hvor mange km kan jeg gå per dag?
Over hvor mange dage kan jeg gå?
Hvilken type tur skal denne vandretur være? Skal det være en tur hvor jeg udfordre mig selv rent tidsmæssigt eller skal det være en hygge tur med masser af tid til, at tage billeder/tage lange/mange pauser?Jeg blev medlem af facebook gruppen Arctic Circle Trail. Herinde kan man stille spørgsmål og få nyttig info fra andre vandrere. Folk er rigtig gode til at opdatere hvis der er noget på ruten man skal være opmærksom på.
Downloadede Avenza Maps. Et tip jeg fik af veninde som jeg er så glad for at ha fået. Herinde kan du købe vandre kort som viser din lokalitet uden mobil/wifi dækning. Det både skabte ro og sparede min energi, når jeg/vi var i tvivl om vi var på rette vej.
Tage på minimum én tur, hvor jeg afprøver alt udstyret jeg vil tage med mig. Her kan du finde ud af hvad som fungere/ikke fungere. Hvad du mangler/du kan undvære at tage med dig. Det er ærgerligt at finde ud af selve turen, da du ikke har mulighed for at ændre på det på selve turen.
Gør min krop fysik klar. Starter med at gå lange ture med oppakning. Jeg starter helt simpelt ud med lange gåture hvor jeg øger km og vægten på tasken over tid.
Gå mine vandrestøvler (og fødder) til. Selvom jeg har gået i mine vandrestøvler i mange år, havde jeg på denne tur utrolig ømme fødder. Det har jeg aldrig oplevet på tidligere ture. Jeg kan derfor ikke pointerer nok hvor vigtigt de lange gåture med opbakning er.
Selvom jeg har været på flere vandreture/jagtture og har været over indlandsisen, vil jeg aldrig blive for klog til at trække i andres erfaringer. Hver en tur har efter min mening sin egen pakkeliste. Mette havde gået denne tur for et par år tilbage, og jeg lod mig inspirere af hendes pakkeliste og gode råd. Derudover fik jeg også kontakt til en veninde i Kangerlussuaq, som havde gået ruten nogle uger før os. Både for at høre om hendes inputs og rutens tilstand.
Jo flere ture man kommer på, jo flere erfaringer får man sig. Hvad jeg foretrækker på mine ture er muligvis ikke hvad du kan lide, så jeg håber du vil se på denne pakkeliste som inspiration og skræddersy den efter dine egne præferencer.
Pakkeliste
Tøj/Gear
Vandretaske
Liggeunderlag
Sovepose
Hovedpude (outdoor)
Telt
Ørepropper
Sovemaske
Vandrebukser
Vandreshorts
Tynd dunjakke
Sweater
To par sports BH
Top
Sovesæt: Tights/langærmet trøje
Langærmet uldtrøje (til at gå i)
5 par sokker
5 trusser
Halsedisse (moskus uld)
Hårbånd (Merione uld) forhindre knot i at flyve ind i ørerne
Let regnjakke/bukser
solbriller
Lette fingerhandsker
Myggenet
Vandrestøvler
Lette kondisko (For mig er det vigtigt at have skiftesko med da vandrestøvlerne kan være hårde for mig at gå i alle dage)
Kråks (Højdepunkt at skifte til når man kommer frem til hytte/camp efter en lang dag med mange kilometer i fødderne. Plus de er lette at tage af og på når man går rundt)
Gaiters (Da jeg havde nogle gode vandrebukser fra Fjallraven, brugte jeg kun gaiters hvis jeg havde mine lette kondisko på)
Vandrestave (Utrolige vigtige for mig, da jeg føler det gir lidt aflastning på fødder og ben)
To drikkedunke (med tut)
En lang ske (Med en lang ske, er det lettere at spise fra tør mad posen)
Kniv
Skål til morgenmaden
Folde krus
Jetboil
Gas (I stor var mere end nok til 6 dage)
Kort over ruten
Lille notesbog
Kuglepen
Fiskeposer/sække (Da der i år var meget vand på ruten, købte vi fiskeposer i den lokale indkøbsbutik til at krydse vand som næsten var over knæhøjde. Hvis man er en som ikke vil have våde fødder, så er de også rigtig gode at bruge til når man skal krydse de lidt størrer elve)
Elektronik
Ur
Garmin in reach
Powerbank
Iphone ledning
Pandelampe
Lighter
Toilet/vitaminer/medicin
Tandbørste
Tandpasta
Magnesium tabletter
Ibuprofen/smertestillende/Treo
Vabelplaster (Der kan jeg ikke tage nok med. Tog tre pakker med til vores 6 dages tur)
Læbepomade
Antibiotika
Penicillin
Førstehjælpskasse
Myggespray (Den bedste er den grønne du kan købe på Grønland)
Afterstik
Kinesio Tape
Solcreme
Vaskeklude (kapsler som opløses i vand, kan købes hos Normal i DK)
Toiletpapir 2 ruller til seks dage (Jeg anvendte kleenex men da jeg er blevet i tvivl om der er mikroplast i produktet råder dig til at tage almindelig toiletpapir med)
Mad/Snack
Det er meget individuelt hvad og hvor meget man foretrækker at spise på sine ture. Igen tror jeg her, at det er ens egne erfaringer man skal trække på. Jeg tog med vilje kun det med, som jeg med sikkerhed trængte: morgenmad, frokost og aftensmad og så holdte jeg lidt igen med snacks.
MORGENMAD - 6 POSER:
Havregryn
Müsli med nødder og tørret frugt
En håndfuld rosiner
2-3 tsk Müsli
Græskarkerner
FROKOST:
3 omgange:
2 skiver rugbrød med smør og rensdyr spegepølse
3 omgange:
3 stk sports knækbrød med ost og rensdyr spegepølse
AFTENSMAD:
6 pakker tør mad fra REAL turmat. De har en masse varianter at vælge imellem hvor du også kan vælge mellem laktosefrie/veganske/vegetariske retter.
SNACKS
6 poser med:
1 proteinbar
En håndfuld valnødder
En håndfuld tørret mango
En håndfuld rosiner
Beef Jerky
Chokoladekiks
Købte en lille pose vingummier, som jeg fordelte i de seks poser. Derudover havde jeg købt en plade chokolade, som jeg ikke havde rørt ved, og som jeg derfor efterlod i en af de sidste hytter.
DRIKKELSE
Instant kaffe
The
Hydro Tabs
erfaringer efter turen
Jeg oplever, at jeg efter hver tur jeg har været på, skaber nye erfaringer. Jeg fører derfor dagbog, hvor jeg noterer dagens indtryk, hvad tid vi startede/sluttede på dagen, hvor mange km vi havde gået per dag og hvad der fungerer/ikke fungerer.
På denne tur fik jeg mig disse nye opdagelser:
At mine fødder ikke længere var bygget til de vandrestøvler jeg i mange år ellers har været glad for. De var for hårde for min fod og jeg skal derfor have fundet mig nogle blødere vandrestøvler.
Mette havde drikkedunke med drikke tut som gjorde det nemt at drikke mens man gik. Plus drikkedunkholder/mavebælte som kunne holde flasken. Jeg selv havde drikkeflasker som krævede at jeg stoppede op og tog store tår vand for at få nok.
At tørrede figner er en lækker snack at have med på tur. I starten af turen mødte vi nogle franskmænd, som vi roede i kano med fra Katiffik til Kanocenteret. Mens Mette og jeg roede uafbrudt i 4 timer, sørgede vores franske ven for gode snacks som bl.a. var tørret figner.